Politikker
På Virum Skole ligger trivsel os meget på sinde. Vi tror på værdier som samarbejde, fællesskab, forpligtelse og ansvarlighed. Vi ved, at god trivsel og læring er tæt forbindne.
På Virum Skole ligger trivsel os meget på sinde. Vi tror på værdier som samarbejde, fællesskab, forpligtelse og ansvarlighed. Vi ved, at god trivsel og læring er tæt forbindne.
Fællesarrangementer er med til at sikre god trivsel i en klasse og dermed medvirkende til, at alle føler sig godt tilpas i klassen.
På Virum Skole arbejder vi for at sikre fællesskab og trivsel i alle klasser, hvor drenge og piger også lærer at omgås på tværs. Voksne i forældrekredsen fra skole, Sfo og klub laver og holder fællesarrangementer for og med børnene.
Måden, vi gør det på, er ved at afholde fællesskabende arrangementer for klassens børn og voksne fra 0. til 9. klasse. En klasses forældre laver arrangementer for klassen.
Fællesarrangementer er for hele klassen, planlagt og afholdt af grupper af forældre i den enkelte klasse. Her mødes klassen uden for skoletiden til fælles aktiviteter. Skolen udarbejder forslag til forældregrupperne forud for første forældremøde i 0. klasse.
Planlægning og udførelse af fællesarrangementer er en unik mulighed for at oparbejde et socialt fællesskab blandt forældrene, hvilket ud fra vores erfaring er meget vigtigt for trivslen i klasserne.
Det er klassens forældre, som beslutter, om klassen vælger at holde fællesarrangementerne som fællesfødselsdage.
Såfremt klassen også vælger at holde individuelle fødselsdage, inviteres enten alle piger, alle drenge eller hele klassen.
Det enkelte barn bliver fejret på selve fødselsdagen i klassen med den tradition, der er herfor i den enkelte klasse.
Ved Sfo-starten i maj og juni fejrer vi selvfølgelig de børn, som måtte have fødselsdag. Vi fejrer barnet i tryghedsgruppen. Ønsker barnet at dele ud, så opfordrer vi til, at der deles ud i tryghedsgruppen eller til alle, der er startet ved Sfo-starten i maj.
Vi behandler børnene forskelligt, for kun derved kan vi give alle børn lige udviklingsmuligheder.
Selvom børn og unge er forskellige, har de ét til fælles, nemlig behovet for at være sammen med andre og føle sig som en del af et berigende fællesskab, hvor de er accepteret og værdsat.
Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, og når de yder et bidrag til fællesskabet. Det giver indflydelse på egne livsbetingelser og udviklingsmuligheder.
Den inkluderende skole
Inklusion er et fælles ansvar for forældre og skole, hvor alle har et ansvar for at kunne inkludere, acceptere og respektere det enkelte barn med dets livsvilkår og historie. Forældre er en afgørende faktor for vellykket inklusion. En velfungerende forældrekreds, der taler åbent sammen og løser udfordringer i fællesskab, er med til at skabe et inkluderende miljø, hvor alle trives.
Forældre
Skole
Fællesskab
Vellykket inklusion opnås i tæt og åbent samarbejde mellem forældre, børn og
skole.
Skolens pædagogiske grundholdning er anerkendende og tager udgangspunkt i
at se, høre og forstå barnet.
En anerkendende pædagogik baserer sig på
Undervisningens organisering og arbejdsprocesser skal understøtte et
stimulerende læringsmiljø for det enkelte barn.
Der skal skabes rammer, så børnene føler sig trygge og er vidende om
forventningerne til dem.
Inklusion kan nødvendiggøre anvendelse af særlige materialer, støttetiltag,
gruppestørrelser og helt individuelle aktiviteter for enkelte børn.
Læringsmiljøet skal understøtte og værdsætte forskellighed og mangfoldighed
og imødekomme barnets behov
Klassen er den vigtigste enkeltfaktor i børnenes sociale liv på skolen. Klassens trivsel er et produkt af den samlede indsats fra elever, medarbejdere, forældre, ledelse og skolebestyrelse på baggrund af skolens vision, værdigrundlag og principper . Det er parternes evne til at arbejde sammen og til at realisere idéerne, som skaber trivsel – og resultaterne.
Når klassen trives, får eleverne den tryghed og selvtillid, der er forudsætning for læring og personlig udvikling. I denne sammenhæng er klasselærerne samt pædagogerne de centrale personer.
Kontaktforældrene er et vigtigt bindeled mellem børn, forældre og medarbejdere ved generelle spørgsmål, og de er med til at skabe en god dialog med skolen.
Drejer det sig om det enkelte barn eller direkte undervisningsforhold, henviser kontaktforældrene derfor til direkte kontakt mellem forældre, lærere, pædagoger og skoleledelsen.
I den enkelte klasse vælges der hvert år 4 - 6 kontaktforældre på det første forældremøde.
Gennem skoleforløbet tilstræbes det, at alle forældre på et tidspunkt bliver kontaktforældre. Kontinuiteten er vigtig, så derfor bør der tilstræbes en sammensætning af nye og “gamle” kontaktforældre. Vi anbefaler, at både drenge- og pigegruppen er repræsenteret.
Skolebestyrelsen fastlægger principper og rammer for skolens hverdag og udvikling. Den daglige drift af skolen varetages af skolens ledelse, og skolebestyrelsen kan altid komme med gode råd og være sparringspartner for ledelsen.
Via skolens hjemmeside og Aula offentliggøres dagsordener og referater i forbindelse med møder i skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsens samarbejde med kontaktforældrene betyder, at
Dialog er en forudsætning for et godt skole-hjem samarbejde – et samarbejde, der skal startes allerede i 0. klasse, og som skal føre til fortrolighed, tillid og kendskab til hinanden. Tilsvarende er det også vigtigt, at forældrene lærer klassens øvrige børn og forældre at kende. Dette kan underbygges ved at etablere spise - legegrupper m.m.
Et velfungerende netværk blandt forældrene er det bedste redskab i de vanskelige situationer, som kan opstå i et skoleforløb – f.eks. i forbindelse med klikedannelse, mobning, rygning, alkohol og pubertetsalderen. Erfaringer viser, at jo bedre samarbejdet fungerer, des bedre trives eleverne enkeltvis og klassen som helhed – og des nemmere tages udfordringer i opløbet. Et godt forældresamarbejde giver de bedste betingelser for læring.
Kontaktforældrene beslutter i samarbejde med klasselæreren de emner, de vil beskæftige sig med (evt. på tværs af årgangen), eksempelvis:
Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børn og unges mad- og måltidsvaner – ikke mindst på baggrund af, at vi bliver stadig mere bevidste om madens og måltidets indflydelse på trivsel og helbred. Sunde mad- og måltidsvaner er vigtige for læring og udvikling samt kan forebygge fedme, diabetes og andre livsstilssygdomme.
Virum Skole ønsker en mad- og måltidspolitik, der sætter fokus på sundhed blandt børn og unge og sikrer, at børnene får sunde madvaner.
Mad- og måltidspolitikken skal bidrage til, at skole og hjem sammen tager ansvar for børnenes sundhed og trivsel.
Virum Skoles mad- og måltidspolitik er blevet debatteret på kontaktforældremøde, i elevråd og af et udvalg blandt medarbejderne nedsat i skoleregi.
Der er enighed om, at mad og drikke primært er forældrenes ansvar. Skolen og fritidsklubben skal være med til at vise det gode eksempel.
Vores børn er i skole mange timer hver dag. De har brug for sund mad og drikke for at trives godt og for at få det optimale ud af undervisningen og de aktiviteter, der tilbydes.
Børn skal have mulighed for at spise sig mætte i sund kost. Dette opfyldes ved, at skolen sørger for at
forældrene sørger for at
Skolen anbefaler at
En god måltidskultur præget af ro og nærvær er med til at udvikle det sociale fællesskab og den gode stemning omkring måltidet.
Det er vigtigt, at der skabes gode sociale rammer for måltidet ved, at
Skolen tilstræber at
Skolen holder af traditioner og festlige arrangementer. Da der i løbet af et år kan være mange festlige anledninger, anbefaler skolen at
Mad- og måltidspolitikken suppleres af undervisningsområder, som omhandler sund kost.
For at være bedst muligt forberedt på en eventuel situation foreslår vi, at der
nedsættes en fast ressourcegruppe, der består af: Skolelederen, Sfo-lederen,
2-3 lærere og skolens psykolog. Det er ressource-gruppens opgave bl.a. at
bistå med råd og vejledning – eventuelt at tage over, hvis man bliver bedt
derom – hvis/når en sådan kritisk situation opstår.
Der udarbejdes en handleplan for at skabe et fælles grundlag at handle ud fra. Det er nødvendigt, at vi har en fælles erkendelse af problemets vigtighed og er enige om en fælles strategi/måde at handle på.
Vi mener, at der er forskel på handleplanerne ved dødsfald, når det er:
Vi finder det vigtigt, at der hurtigt skabes klarhed over situationen. Derfor afholdes et formøde med deltagelse af: Ledelsen, berørte, klasselærere og andre lærere, eventuelt Sfo-leder og pædagoger samt eventuelle ressourcepersoner. Her samles relevante informationer, og der skabes overblik over, hvem der er berørt.
På formødet aftales endvidere:
Det er vigtigt at tænke på:
Materiale:
Virum Skole arbejder for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken. Derfor arbejdes der aktivt for, at alle elever er selvtransporterende til og fra skolen.
Virum Skole vil medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi.
Virum Skole forventer, at voksne trafikanter er rollemodeller for børn og unge, så der arbejdes for, at forældre og ansatte lever op til denne rolle.
Virum Skoles arbejde med trafiksikkerhed består af en lang række forskellige initiativer i samarbejde med og i forhold til elever, forældre, lærere, pædagoger, lokalområdet, Rådet for Sikker Trafik og Dansk Cyklist Forbund.
Skolepatruljen står ved fodgængerfeltet ved Parcelvej, ved cykelskuret ved Parcelvej, ved indgangen Skolebakken 9 og ved fodgængerovergangen på Virumvej fra kl. 7.40 til 8.00.
Det er vigtigt, at alle respekterer og følger skolepatruljens anvisninger. Her gælder Færdselslovens §3 stk. 2.
De elever, der cykler til skole, skal enten benytte cykelskuret ved Parcelvej, cykelstativerne langs musiksalen på Brandvejen, cykelskuret på Skolebakken eller stativerne langs skolebygningen på Skolebakken. Alle cykler skal placeres på et af de nævnte steder.
Elever i 4. – 6. klasse, der går i Kolle, kan med fordel parkere i stativerne på Skolebakken Det er ikke tilladt at cykle i skolegården.
Der er ensrettet på Parcelvej i tidsrummet fra kl. 7.30-8.30. Der kan køres i retningen fra Frederiksdalsvej mod Virumvej. Det er ikke tilladt at afsætte eller holde i højre side af Parcelvej om morgenen af hensyn til cyklisterne.
Afsætning af elever kan ske på venstre side, hvor man benytter de afmærkede områder, der kaldes ”Kys og farvel”-områderne. I de afmærkede områder må der parkeres i 15 minutter i tidsrummene mellem kl. 7.00-7.30 og kl. 8.30-15.00. I tidsrummet mellem kl. 7.30.-8.30 er der parkering forbudt, mens der er fri parkering i tidsrummet mellem kl. 15.00-07.00. Afsætning og parkering kan foregå på Skolebakken om morgenen for de elever, der har undervisning i den Grå Bygning ud mod Skolebakken. Hold ind/parker kun i den side af vejen, som vender ind mod skolen.
Parkeringspladsen med indkørsel fra Skolebakken er kun for skolens personale.
På Virum Skole ligger trivsel os meget på sinde. Vi tror på værdier som samarbejde, fællesskab, forpligtelse og ansvarlighed. Vi ved, at god trivsel og læring er tæt forbundne.
Alle klasser udarbejder ”Klassens samværsregler”. Reglerne justeres én gang om året og hænges op i klassen.
Klasserne afholder jævnligt klassemøder, hvor trivsel diskuteres, og de sociale kompetencer udvikles. Hvis der forekommer dårlig trivsel eller mobning i klassen, synliggøres og bearbejdes den.
Klasserne læser skøn- og faglitteratur om trivsel og mobning.
Der undervises i almen dannelse herunder netetikette.
I indskolingen arbejdes med emnet mobiltelefonmobning.
På mellemtrinnet arbejdes med emnet elektronisk mobning.
Et godt og åbent forældresamarbejde er nødvendigt for klassens trivsel.
På det årlige møde mellem kontaktforældre og klasselærer sikrer man, at der er opmærksomhed på klassens trivsel.
På forældremøder behandles som fast punkt emnet:
- klassens sociale trivsel (alle klassetrin) samt
- mobiltelefonmobning (indskolingen) eller
- de elektroniske medier og mobning (mellemtrinnet).
Ved de individuelle samtaler mellem lærer/pædagog og elev afdækkes elevens trivsel og sociale kompetencer.
Den individuelle elevsamtale om trivsel bliver suppleret med spørgeskemaer.
Den enkeltes trivsel skal fremmes, og der skal skabes rum for oplysninger om manglende trivsel.
Tilsvarende gælder for fremme af den enkelte elevs medansvarlighed for gruppens trivsel.
På Virum Skole skelner vi mellem drilleri og mobning. Drilleri er oftest godmodigt og harmløst. Mobning er, når et eller flere individer gentagne gange - og over en længere tid - bliver udsat for negative handlinger og/eller ytringer fra et eller flere individer. Det er dog altid vigtigt at være opmærksom på den hårfine grænse mellem drilleri og mobning.
På Virum Skole tager vi tilfælde af mobning alvorligt. Derfor har vi nogle forskellige faser.
1. fase:
Ved oplysninger om eller kendskab til dårlig trivsel eller mobning i en klasse gøres følgende:
Klasselæreren informerer ledelsen og de øvrige lærere/pædagoger i teamet.
Teamet træffer beslutning om, hvilke reaktioner der skal iværksættes. Der kan være flere muligheder – f.eks:
Samtale mellem team/klasselærer/pædagog og de elever, der er berørt af mobningen.
Klassemøde, hvor problemet afdækkes og drøftes.
Kontakt til de berørte forældre så hurtigt som muligt, når det skønnes relevant.
Orientering af skolepsykologen, der kan rådgive elever, medarbejdere og de berørte forældre efter behov.
Den involverede fritidsordning/fritidsklub inddrages.
2. fase:
Hvis de nævnte tiltag ikke har den ønskede effekt, gøres følgende:
Teamet mødes jævnligt for at følge udviklingen.
Ledelsen og teamet indkalder forældrene til den/de elever, der er involveret, til en samtale. Formålet med denne samtale er at finde årsagerne og udarbejde løsninger i samarbejde med forældrene.
Klassemøde med supplerende deltagelse af en ”konsulent” (lærer/pædagog, leder eller psykolog), der i samarbejde med teamet aktivt bidrager til afhjælpningen af problemet.
Efter aftale med forældrene kan psykologen føre samtaler med de involverede elever.
Teamet/klasselæreren/pædagogen holder ledelsen og forældrene orienteret om udviklingen i klassen.
3. fase:
Hvis de nævnte tiltag fortsat ikke har den ønskede effekt gøres følgende:
Skoleledelsen overtager ansvaret for og koordinering af indsatsen.
Skolens ledelse inddrager relevante myndigheder med henblik på et eventuelt skoleskift.
I indskolingen er der et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. De nævnte reaktionsmuligheder skal derfor anvendes i overensstemmelse hermed, således at det fælles ansvar for den enkeltes trivsel sker i respekt herfor og med relevant inddragelse og ansvarlighed mellem undervisning og fritid.
I de tilfælde hvor den manglende trivsel eller direkte mobning skyldes forhold, der ikke er udsprunget i skoletiden, eller kan modvirkes af skolens indsats, skal oplysninger herom gives til forældre eller andre, der kan bidrage til en løsning.