Politikker

Hvad, hvorfor og hvordan?

Kontakttrivselsforældrenes vigtigste opgave er at være med til at skabe et godt miljø på skolen. De har et medansvar for børnenes trivsel og social liv.

Kontakt- og trivselsforældre

Vores børns trivsel i skolen er altafgørende for en sund, lærerig og frugtbar skoletid.
En af forudsætningerne for børnenes trivsel er et godt skole-hjem-samarbejde, der understøtter og fremmer klassefællesskabet gennem alle årene, eleverne går på Virum Skole.
Samarbejdet mellem børnene, forældrene og skolen begynder i Bh.kl. og skal føre til tryghed, fortrolighed og tillid - med andre ord trivsel. 
Kontakt- og trivselsforældrene understøtter dette samarbejde og fremmer en god dialog på Virum Skole samt har kontakten til klassens lærere og pædagoger ved generelle spørgsmål.
Det er også kontakt- og trivselsforældrene, der er bindeled til skolebestyrelsen.

Klassens kontakt- og trivselsforældre

Klassen er den vigtigste enkeltfaktor i børnenes sociale liv på Virum Skole.
Når klassen trives, er eleverne trygge. Det er en forudsætning for læring og personlig udvikling.
Klassens trivsel er et resultat af den samlede indsats fra elever, medarbejdere, forældre, ledelse og skolebestyrelse på baggrund af Virum Skoles vision, værdigrundlag og principper.

Valg af kontakt- og trivselsforældre

I hver enkelt klasse vælges hvert år fire kontakt- og trivselsforældre. Gennem skoleforløbet tilstræbes det, at alle forældre på et tidspunkt bliver Kontakt- og trivselsforældre. Kontinuitet er dog vigtigt, så derfor bør der tilstræbes en sammensætning af nye og tidligere kontakt- og trivselsforældre. Skolen anbefaler, at alle børnenes køn er repræsenteret i gruppen.
Som kontakt- og trivselsforældre forventes det, at man:

• Faciliterer og følger op på at de aftalte fællesarrangementer gennemføres, og at praktiske opgaver uddelegeres til hele forældregruppen i klassen
• Hjælper klassens lærere ved skolearrangementer
• Deltager i udarbejdelse af indhold og dagsorden til skoleårets forældremøder - særligt 2. forældremøde, som kan være et temamøde med fokus på klassens dagligdag og forhold i klassen
• Tager kontakt og hjælper nyankomne forældre i klassen samt informerer om planlagte arrangementer og øvrige forventninger til det at være forælder på Virum skole
• Er bindeled til skolebestyrelsen ved generelle spørgsmål
• Deltager i de to årlige kontakt- og trivlselsforældremøder med skolebestyrelsen og formidler information mellem skolebestyrelsen og klassens forældre via Aula eller på et forældremøde.

Fælles emner til brug på det 2. forældremøde kan være:

• Klassetrivsel
• Lege- og spisegrupper
• Benyttelse af Sfo og Kolle
• Digital adfærd
• Rusmiddelsaftaler
• Fødselsdagsgaver
• Klassens interne kommunikation.

Fællesarrangementer

På Virum Skole arbejder vi for at sikre fællesskab og trivsel i alle klasser, hvor alle lærer at omgås alle. Kontakt- og trivselsforældrene sørger for, at der i klassen afholdes fællesarrangementer for og med børnene fra Bh.kl. til 9. klasse.
Skolen anbefaler fællesfødselsdage. Det er klassens forældre, som beslutter, om klassen vælger at holde fællesarrangementerne som fællesfødselsdage.
Såfremt klassen vælger at holde individuelle fødselsdage, inviteres enten alle piger, alle drenge eller hele klassen.
Skolen udarbejder forslag til fællesarrangementernes forældregrupper forud for det første forældremøde i Bh.kl.
Fællesarrangementer kan udover fællesfødselsdage være:

• Rundbold for børn og voksne
• Fælles picnic
• Skattejagt i parken
• Skovtur
• Bål og snobrød.

Skolen anbefaler, at hyppigheden af og ambitionsniveauet for fællesarrangementer overvejes, så alle har mulighed for at afholde og være med.
Fællesarrangementer er desuden en mulighed for, at forældrene lærer hinanden at kende, hvilket ud fra skolens erfaring kan være rigtig godt for trivslen i klassen.

Samarbejde mellem kontakt – og trivselsforældre og skolebestyrelse

Skolebestyrelsen fastlægger principper og rammer for skolens hverdag og udvikling. Den daglige drift af skolen varetages af skolens ledelse, og skolebestyrelsen kan altid komme med gode råd og være en sparringspartner for ledelsen. Skolebestyrelsen kan i den proces inddrage Kontakt- og trivselsforældrene for evt. at kvalificere dette samarbejde.
Via skolens hjemmeside og Aula offentliggøres referater i forbindelse med møder i skolebestyrelsen.

Vi behandler børnene forskelligt, for kun derved kan vi give alle børn lige udviklingsmuligheder.

Inklusion – hvorfor?

Selvom børn og unge er forskellige, har de ét til fælles, nemlig behovet for at være sammen med andre og føle sig som en del af et berigende fællesskab, hvor de er accepteret og værdsat.
Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, og når de yder et bidrag til fællesskabet. Det giver indflydelse på egne livsbetingelser og udviklingsmuligheder.

Virum Skoles definition af inklusion

Den inkluderende skole

• har en grundlæggende antagelse om, at alle børn, der trives, har størst mulighed for at lære og udvikle sig i et fagligt og socialt fællesskab
• kan rumme de børn, der profiterer fagligt, socialt og kognitivt af skolen
• tager udgangspunkt i meningsfyldte relationer mellem lærere, pædagoger, børn og forældre
• tager afsæt i det enkelte barns potentialer og udviklingsmuligheder.

Principper for inklusion

• Inklusionsopgaven er et fælles ansvar.
• Alle børn er en del af et berigende fællesskab.
• Det pædagogiske grundlag er anerkendelse og fokus på styrkesider og potentialer. 
• Læringsmiljøet tilrettelægges, så hvert enkelt barn udfordres og udvikles i en positiv retning.

Fælles ansvar

Inklusion er et fælles ansvar for forældre og skole, hvor alle har et ansvar for at kunne inkludere, acceptere og respektere det enkelte barn med dets livsvilkår og historie. Forældre er en afgørende faktor for vellykket inklusion. En velfungerende forældrekreds, der taler åbent sammen og løser udfordringer i fællesskab, er med til at skabe et inkluderende miljø, hvor alle trives.

Forældre

• Alle forældre er en vigtig ressource i inklusionsarbejdet.
• Åbenhed og kommunikation er grundlaget for et forpligtende og konstruktivt samarbejde.
• Forældre taler med deres barn om at bidrage positivt til fællesskabet, som alle har ret til at være en del af.
• Gennem netværk udvikler barnet normer og evne til at inkludere. Forældre støtter op om dette både i og udenfor skoletiden.

Skole

• Det er skolens opgave at tilrettelægge rammerne for inklusion.
• De fysiske, undervisningsmæssige og pædagogiske rammer skal tilgodese et udvidet og fleksibelt samarbejde om det enkelte barn.

Fællesskab

Vellykket inklusion opnås i tæt og åbent samarbejde mellem forældre, børn og skole.

• Barnet er en del af et forpligtende og udviklende socialt fællesskab.
• Relationerne mellem børn bygger på respekt, ligeværd og følelse af samhørighed.
• Relationerne mellem barn og voksen indeholder værdier som anerkendelse, respekt og forståelse.
• Det er den voksne, der har ansvaret for relationens kvalitet.

Pædagogisk grundlag

Skolens pædagogiske grundholdning er anerkendende og tager udgangspunkt i at se, høre og forstå barnet.

En anerkendende pædagogik baserer sig på

• respekt for hinanden og hinandens muligheder
• forståelse for menneskelige relationers betydning for læring, trivsel og udvikling
• opmærksomhed på det enkelte barns behov
• muligheder for alternative løsninger
• opfattelse af barnet, som en del af en helhed, hvor mange faktorer har indflydelse på trivsel og læring.

Læringsmiljø

Undervisningens organisering og arbejdsprocesser skal understøtte et stimulerende læringsmiljø for det enkelte barn.
Der skal skabes rammer, så børnene føler sig trygge og er vidende om forventningerne til dem.
Inklusion kan nødvendiggøre anvendelse af særlige materialer, støttetiltag, gruppestørrelser og helt individuelle aktiviteter for enkelte børn.
Læringsmiljøet skal understøtte og værdsætte forskellighed og mangfoldighed og imødekomme barnets behov.

Mad og drikke i dagligdagen

• Alle børn har et længere frikvarter (10-pausen) om formiddagen, som giver god mulighed for at kunne få noget at spise og drikke
• Skolen opfordrer forældrene til at give deres børn noget spiseligt og drikkeligt med til 10-pausen - gerne frugt og vand
• I Sfo indgår tilbud om eftermiddagsmåltid dagligt
• Børnene undervises flere gange i deres skoleforløb om kost, motion, krop og sundhed

Det sociale måltid

• Der afsættes den nødvendige tid til spisepausen, således at alle børn har god tid til at spise deres frokost
• Der skabes alderssvarende rammer for spisesituationen på de enkelte klassetrin
• På Bh.kl. - 7. klassetrin er der voksentilstedeværelse under spisesituationen
• På 8. og 9. klassetrin må børnene gå hjem og spise i spisepausen

Mad og drikke ved festlige lejligheder

• Det anbefales, at forældre ved markering af børnenes fødselsdage eller ved andre festlige lejligheder i øvrigt tilstræber at begrænse de usunde madvarer til fordel for de sundere alternativer
• Ved arrangementer i skolens regi tilstræbes at begrænse de usunde madvarer til fordel for de sundere alternativer

Madordninger/skoleboder

Behandling af emner under madordninger/skoleboder vil finde sted i skolens kantineudvalg, hvor medarbejdere, elever og ledelse er repræsenteret

Hvorfor?

• Mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte, at støtten fra det nære personlige netværk er den mest betydningsfulde. Skole, Sfo, klub m.v. er en meget vigtig del af elevens personlige netværk.
• Nogle børn har et meget tyndt socialt netværk. De har ingen voksne at tale med, når der opstår problemer og kritiske situationer.
• Skolen og institutioner har i dag en langt mere medmenneskelig opgave end tidligere. Skolen må have en handleplan klar, hvis/når der sker voldsomme og følelsesmæssige begivenheder i en elevs liv.
• For at tage del i denne handleplan kræves ikke særlig ekspertise, men menneskelighed. Det er legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over.
• Et godt forældresamarbejde danner grundlag for en velfungerende handleplan på dette område. Der orienteres om planen på forældremøder. Det er vigtigt, at forældrene får forståelse for, at skolen meget gerne vil informeres, når der sker væsentlige ændringer i et barns liv. Her tænkes bl.a. på skilsmisse, alvorlig sygdom og død.

Hvordan?

For at være bedst muligt forberedt på en eventuel situation foreslår vi, at der nedsættes en fast ressourcegruppe, der består af: Skolelederen, Sfo-lederen, 2-3 lærere og skolens psykolog. Det er ressource-gruppens opgave bl.a. at bistå med råd og vejledning – eventuelt at tage over, hvis man bliver bedt derom – hvis/når en sådan kritisk situation opstår.

Handleplan

Der udarbejdes en handleplan for at skabe et fælles grundlag at handle ud fra. Det er nødvendigt, at vi har en fælles erkendelse af problemets vigtighed og er enige om en fælles strategi/måde at handle på.

Vi skelner mellem:

• Det personlige tab: Når en elev i klassen mister
• Det fælles tab: Når klassen mister en elev eller en lærer/pædagog
• Det kollegiale tab: Når skolen mister en elev/en lærer/pædagog/ansat

Vi skelner også mellem:

• død efter sygdom
• pludselig død (i forbindelse med skolen eller uden for skolesammenhæng)

Vi mener, at der er forskel på handleplanerne ved dødsfald, når det er:

1. En lærer/pædagog/ansat
2. En elev
3. Forældre/søskende
4. Slægtninge

Formøde:

Vi finder det vigtigt, at der hurtigt skabes klarhed over situationen. Derfor afholdes et formøde med deltagelse af: Ledelsen, berørte, klasselærere og andre lærere, eventuelt Sfo-leder og pædagoger samt eventuelle ressource personer. Her samles relevante informationer, og der skabes overblik over, hvem der er berørt.

På formødet aftales endvidere:

1. Hvem leder indsatsen?
2. Hvordan planlægges resten af dagen og dagen i morgen?
3. Hvordan markerer skolen hændelsen (kontakt til familien om evt. ønske)?
4. Hvad gøres i den berørte klasse?
5. Hvad gøres i forhold til kammerater i andre klasser?
6. Hvad gøres i forhold til lærerne/pædagogerne?
7. Hvor får vi mere relevant information?
8. Hvordan takler vi eventuelt pressen? Hvem udtaler sig?
9. Hvilke forhold skal overvejes i forhold til de pårørende?
10. Hvad gør vi vedrørende information til hjemmene?
11. Hvilke ressource personer ønsker vi eventuelt at kontakte/inddrage?

Det er vigtigt at tænke på:

• at der er en kollegial ledsager gennem sorgarbejdet
• hvem der kontakter familien (kun én)
• at være åben om sorgen – lytte – ikke fortie
• at melde fra og give videre, hvis man ikke magter opgaven.

Materiale:

• Sorgkasse på Mediateket
• Web-adresser: www.dlf.org.dk og www.cancer.dk

Virum Skole arbejder for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken. Derfor arbejdes der aktivt for, at alle elever er selvtransporterende til og fra skolen.
Virum Skole vil medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi.
Virum Skole forventer, at voksne trafikanter er rollemodeller for børn og unge, så der arbejdes for, at forældre og ansatte lever op til denne rolle.
Virum Skoles arbejde med trafiksikkerhed består af en lang række forskellige initiativer i samarbejde med og i forhold til elever, forældre, lærere, pædagoger, lokalområdet, Rådet for Sikker Trafik og Dansk Cyklist Forbund.

På skolen arbejder eleverne specifikt med færdsel på følgende årgange:

• Bh.kl. – der undervises i de basale regler for færdsel i trafikken ”Pas på de små i trafikken” og afholdes gå-prøve. Derudover gennemføres cykel beherskelsesprøver i nærmiljøet.
• 3. klasse – der undervises i Sikker Trafiks digitale materiale samt om cykelhjelmens betydning. Derudover afholdes cyklistprøve på Den grønne legeplads.
• 4.klasse – der undervises specifikt i lys og reflekser med udgangspunkt i Cyklistforbundets materiale ”Lys på Ludvig”. Endvidere øves cykelturen frem og tilbage til Fuglsanggårdsskolens svømmehal.
• 6. klasse – der undervises i de vigtigste færdselsregler ved brug af Sikker Trafiks materiale og afholdes cyklistprøve.

Virum Skole vil opfordre forældrene til at:

• Træne deres egne børn – og øve skolevejen som gående eller som cyklist
• Begrænse kørsel af egne børn til og fra skole i bil
• Lade børnene gå eller cykle i skole
• Lade kontaktforældrene oprette gå - og cykelbusser
• Være bevidste om at være rollemodeller og vise det gode eksempel ved for eksempel selv at bruge lygter, hjelm og følge færdselsreglerne
• Hjælpe med at passe børnenes cykler og sikre, at de er lovlige
• Opfordre børnene til at bruge cykelhjelm
• Tjekke børnenes trafikfærdigheder jævnligt
• Benytte afsætningspladser og parkeringspladser på en ansvarlig og hensynsfuld måde, hvis man kører i bil
• Overholde færdselsreglerne på skolevejen, respektere skolepatruljen og køre hensynsfuldt

Om skolepatruljen

Skolepatruljen står ved fodgængerfeltet ved Parcelvej, ved cykelskuret ved Parcelvej, ved indgangen Skolebakken 9 og ved fodgængerovergangen på Virumvej fra kl. 7.40 til 8.00.

Det er vigtigt, at alle respekterer og følger skolepatruljens anvisninger. Her gælder Færdselslovens §3 stk. 2.

Hvis dit barn cykler til skole

De elever, der cykler til skole, skal enten benytte cykelskuret ved Parcelvej, cykelstativerne langs musiksalen på Brandvejen, cykelskuret på Skolebakken eller stativerne langs skolebygningen på Skolebakken. Alle cykler skal placeres på et af de nævnte steder.

Elever i 4. – 6. klasse, der går i Kolle, kan med fordel parkere i stativerne på Skolebakken Det er ikke tilladt at cykle i skolegården.

Hvis du kører dit barn i skole

Der er ensrettet på Parcelvej i tidsrummet fra kl. 7.30-8.30. Der kan køres i retningen fra Frederiksdalsvej mod Virumvej. Det er ikke tilladt at afsætte eller holde i højre side af Parcelvej om morgenen af hensyn til cyklisterne.

Afsætning af elever kan ske på venstre side, hvor man benytter de afmærkede områder, der kaldes ”Kys og farvel”-områderne. I de afmærkede områder må der parkeres i 15 minutter i tidsrummene mellem kl. 7.00-7.30 og kl. 8.30-15.00. I tidsrummet mellem kl. 7.30.-8.30 er der parkering forbudt, mens der er fri parkering i tidsrummet mellem kl. 15.00-07.00. Afsætning og parkering kan foregå på Skolebakken om morgenen for de elever, der har undervisning i den Grå Bygning ud mod Skolebakken. Hold ind/parker kun i den side af vejen, som vender ind mod skolen.

Parkeringspladsen med indkørsel fra Skolebakken er kun for skolens personale.

De 5 vigtige Vi`er:

1. Vi cykler eller går til skole, da Virum Skole er en stor skole med meget trafik - især om morgenen. Mange cyklende og gående elever vil mindske biltrafikken. Virum skole ønsker, at eleverne er selvtransporterende.
2. Vi cykler med cykelhjelm, da cykelhjelm er en vigtig beskyttelse af hovedet. På Virum Skole cykler vi altid med hjelm i skoleregi.
3. Vi respekterer skolepatruljen, da skolepatruljen er med til at sikre de gåendes vilkår, men er afhængige af, at cyklister, bilister og andre trafikanter respekterer dem.
4. Vi træner trafik, og gennem trafikundervisning tilstræbes det, at eleverne bliver gode trafikanter. Derudover trænes eleverne i at færdes i trafikken, og det forventes, at forældrene gør det samme.
5. Vi passer på de bløde trafikanter - når alle passer på alle i trafikken, er det rette fokus til stede.

På Virum Skole ligger trivsel os meget på sinde. Vi tror på værdier som samarbejde, fællesskab, forpligtelse og ansvarlighed. Vi ved, at god trivsel og læring er tæt forbundne.

Derfor fremmer Virum Skole trivslen og udviklingen ved:

På skoleplan

1. Skolen har fælles samværsregler.
2. Skolebestyrelsen holder sig underrettet om og drøfter jævnligt klassernes/elevernes trivsel.
3. Ledelsen fokuserer på trivsel ved fællesarrangementer og lignende og har en folder herom.
4. Skolen undersøger hvert år elevernes undervisningsmiljø og laver efterfølgende en opfølgning.
5. Skolen har regler for anvendelse af mobiltelefoner i skoletiden.
6. Skolen arrangerer temaaftener for elever og forældre på udvalgte klassetrin om brugen af de elektroniske medier.
7. Skolen har en plan for elevernes alsidige personlige udvikling.
8. Alle Bh.kl. har en 3. klasse som venskabsklasse.
9. Skolen har en synlig gårdvagtsordning.
10. Skolen har en legepatrulje bestående af elever fra 5. klasse.

På klasseplan

Alle klasser udarbejder ”Klassens samværsregler”. Reglerne justeres én gang om året og hænges op i klassen.
Klasserne afholder jævnligt klassemøder, hvor trivsel diskuteres, og de sociale kompetencer udvikles. Hvis der forekommer dårlig trivsel eller mobning i klassen, synliggøres og bearbejdes den.
Klasserne læser skøn- og faglitteratur om trivsel og mobning.
Der undervises i almen dannelse herunder netetikette.
I indskolingen arbejdes med emnet mobiltelefonmobning.
På mellemtrinnet arbejdes med emnet elektronisk mobning.
Et godt og åbent forældresamarbejde er nødvendigt for klassens trivsel.
På det årlige møde mellem kontaktforældre og klasselærer sikrer man, at der er opmærksomhed på klassens trivsel.

På forældremøder behandles som fast punkt emnet:

• klassens sociale trivsel (alle klassetrin) samt
• mobiltelefonmobning (indskolingen) eller
• de elektroniske medier og mobning (mellemtrinnet).

På individuelt plan

Ved de individuelle samtaler mellem lærer/pædagog og elev afdækkes elevens trivsel og sociale kompetencer.
Den individuelle elevsamtale om trivsel bliver suppleret med spørgeskemaer.
Den enkeltes trivsel skal fremmes, og der skal skabes rum for oplysninger om manglende trivsel.

Tilsvarende gælder for fremme af den enkelte elevs medansvarlighed for gruppens trivsel.

Hvad gør Virum Skole, hvis mobning forekommer?

På Virum Skole skelner vi mellem drilleri og mobning. Drilleri er oftest godmodigt og harmløst. Mobning er, når et eller flere individer gentagne gange - og over en længere tid - bliver udsat for negative handlinger og/eller ytringer fra et eller flere individer. Det er dog altid vigtigt at være opmærksom på den hårfine grænse mellem drilleri og mobning.
På Virum Skole tager vi tilfælde af mobning alvorligt. Derfor har vi nogle forskellige faser.

1. fase:

Ved oplysninger om eller kendskab til dårlig trivsel eller mobning i en klasse gøres følgende:

Klasselæreren informerer ledelsen og de øvrige lærere/pædagoger i teamet.
Teamet træffer beslutning om, hvilke reaktioner der skal iværksættes. Der kan være flere muligheder – f.eks:

• Samtale mellem team/klasselærer/pædagog og de elever, der er berørt af mobningen.
• Klassemøde, hvor problemet afdækkes og drøftes.
• Kontakt til de berørte forældre så hurtigt som muligt, når det skønnes relevant.
• Orientering af skolepsykologen, der kan rådgive elever, medarbejdere og de berørte forældre efter behov.
• Den involverede fritidsordning/fritidsklub inddrages.

2. fase:

Hvis de nævnte tiltag ikke har den ønskede effekt, gøres følgende:

• Teamet mødes jævnligt for at følge udviklingen.
• Ledelsen og teamet indkalder forældrene til den/de elever, der er involveret, til en samtale. Formålet med denne samtale er at finde årsagerne og udarbejde løsninger i samarbejde med forældrene.
• Klassemøde med supplerende deltagelse af en ”konsulent” (lærer/pædagog, leder eller psykolog), der i samarbejde med teamet aktivt bidrager til afhjælpningen af problemet.
• Efter aftale med forældrene kan psykologen føre samtaler med de involverede elever.
• Teamet/klasselæreren/pædagogen holder ledelsen og forældrene orienteret om udviklingen i klassen.

3. fase:

Hvis de nævnte tiltag fortsat ikke har den ønskede effekt gøres følgende:

• Skoleledelsen overtager ansvaret for og koordinering af indsatsen.
• Skolens ledelse inddrager relevante myndigheder med henblik på et eventuelt skoleskift.
• I indskolingen er der et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. De nævnte reaktionsmuligheder skal derfor anvendes i overensstemmelse hermed, således at det fælles ansvar for den enkeltes trivsel sker i respekt herfor og med relevant inddragelse og ansvarlighed mellem undervisning og fritid.

Hvad kan der i øvrigt være behov for?

I de tilfælde hvor den manglende trivsel eller direkte mobning skyldes forhold, der ikke er udsprunget i skoletiden, eller kan modvirkes af skolens indsats, skal oplysninger herom gives til forældre eller andre, der kan bidrage til en løsning.