Skoleudvikling

Skoleudviklingssamtale – Virum Skole 13. april 2026

Virum Skole arbejder med skolens udvikling med afsæt i data, faglig viden og dialog på tværs af ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse. Skolen har fokus på at skabe gennemsigtighed i arbejdet med både faglige resultater, trivsel og inklusion samt på at inddrage relevante samarbejdspartnere i skoleudviklingen.

Data, faglighed og trivsel

Skolen anvender løbende data fra nationale test, prøver, trivselsmålinger og Ungeprofilundersøgelsen som afsæt for dialog og udvikling. Den samlede vurdering er, at eleverne på Virum Skole klarer sig fagligt godt, og at trivslen generelt er høj og stabil over tid.

Trivselsdata anvendes systematisk i arbejdet på skolen. Fag- og årgangsteam udvælger konkrete fokusområder på baggrund af resultaterne og arbejder med disse over en længere periode. Skolen prioriterer fortsat klassens tid som et væsentligt element i trivselsarbejdet og som et rum for dialog, fællesskab og relationer. Der er samtidig opmærksomhed på konklusioner fra Ungeprofilundersøgelsen, herunder temaer som skærmbrug, søvn og forskellige former for risikoadfærd, som indgår i skolens pædagogiske overvejelser. Skolen er opmærksom på elevernes fysiske rammer som en del af trivslen og igangsat forbedringer af klassetoiletter for at sikre mere indbydende forhold for eleverne.

Skolen har evalueret skolens resultater i nationale overgangstest i dansk og matematik sammen med Center for Uddannelse og Pædagogik. 

På Virum Skole er der en systematik ift. evaluering af elevernes faglige progression igennem hele skoleforløbet. Skolen har aktuelt et særligt fokus på formativ evaluering af elevernes læring i matematik. Hensigten er fortsat at anvende de faglige resultater til refleksion omkring - samt justering af praksis og tilrettelæggelsen af indsatser.

I forlængelse heraf arbejder Virum Skole med en fælles og systematisk opfølgning i dansk og matematik gennem et fast årshjul i ressourceteamet. Elevernes læseudvikling følges løbende gennem hele skoleforløbet, og der iværksættes målrettede indsatser for elever i læse- og stavevanskeligheder på baggrund af bl.a. alderssvarende læsetest.

Skolen har samtidig fokus på at styrke læseindsatsen, herunder gennem læsemoduler samt arbejde med læselyst, læsevaner og fordybelse i undervisningen.

I matematik arbejdes der med tidlig opsporing af begyndende vanskeligheder og justerbare støtteforløb, som også inddrager elevernes motivation og trivsel i faget. I udskolingen suppleres indsatsen med turboforløb samt særlig opmærksomhed på elevernes forberedelse til prøverne i 8. og 9. klasse.

Inklusion og ressourcecenter

Andreas fra Ressourcecenteret deltog i samtalen.

Skolen har et stærkt fokus på inklusion som en fælles opgave og arbejder tæt sammen med skolens ressourcecenter. Ressourcecenteret understøtter arbejdet med både enkelte elever og hele klasser gennem observation, vejledning, sparring og opkvalificering af læringsmiljøer.

Der arbejdes med fleksible og individuelle løsninger for elever i ufrivilligt skolefravær, herunder morgenhold og andre midlertidige tilbud, som løbende justeres efter elevens behov. Skolen lægger vægt på at skabe pædagogisk bæredygtige løsninger med fokus på deltagelse i fællesskabet og en gradvis øgning af fysisk fremmøde. Indsatserne udvikles i tæt dialog med forældre og eksterne samarbejdspartnere, og skolen deltager aktivt i kommunale netværk for videndeling og faglig sparring.

Skolebestyrelsens arbejde

Skolebestyrelsesformand Lars Salling deltog i samtalen.

Skolebestyrelsen har et fokus på trivsel, skolens fysiske rammer, skærmbrug og trafiksikkerhed omkring skolen. Bestyrelsen har vedtaget en mere konsekvent praksis for brug af skærme, mobiltelefoner og smartwatches for at skabe ro, fokus og bedre trivsel i skoledagen, samtidig med at der fortsat arbejdes med elevernes teknologiske og kritiske kompetencer. Der er løbende dialog om budget, prioriteringer og skolens udviklingsretning, og skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens ledelse og undervisning.

Fremadrettet fokus – de tre F’er

Virum Skole arbejder strategisk med tre centrale pejlemærker: fællesskab, fordybelse og faglighed. Skolen har fokus på fællesskabende didaktik og rammer i både undervisning og pauser, så alle elever har mulighed for aktiv deltagelse. Karakterdannelse ses som en fælles opgave, hvor der arbejdes med elevernes vedholdenhed, engagement og empati.

Fordybelse prioriteres bl.a. gennem fordybelsesuger, hvor hele årgange arbejder med fælles temaer, og hvor personalet samarbejder på tværs. Dette styrker relationer, overblik og sammenhæng i elevernes skolegang. Samtidig fastholder skolen et højt fokus på faglighed, tidlig indsats og øget fagligt samarbejde mellem lærerne til gavn for både elever med behov for ekstra støtte og elever med særlige forudsætninger.

Klubtilbuddet Kolle

Kolle-koordinator Charlotte Wallstrøm deltog i samtalen.

Skolen og klubtilbuddet Kolle arbejder med at styrke fællesskab, trivsel og medinddragelse i klubbens tilbud. Gennem tydeligere kommunikation med forældre, øget elevinddragelse og flere fælles aktiviteter er der skabt større opbakning og engagement omkring klubben. Arbejdet har bidraget til øget trivsel blandt børnene, flere indmeldelser og større arbejdsglæde blandt medarbejderne.

Skoleudviklingssamtale 9. maj 2025 Virum Skole

Traditioner og kultur - herunder morgensang

Virum Skole vægter traditioner og kultur højt. Hver fredag er der morgensang for indskolingen, hvor forældre også har mulighed for at deltage. Sangvalget består af en blanding af traditionelle sange/salmer og mere “moderne” sange.

I skoleåret 2025/2026 vil skolen på opfordring fra skolebestyrelsen arbejde med at indføre fællessamlinger med sang for mellemtrin og udskoling - særligt i forbindelse med at eleverne går på længere ferier. Det er vigtigt, at eleverne føler at samlingerne giver mening for dem, og de synes det er sjovt at deltage i.

I arbejdet med at udvikle fællessamlingerne vil eleverne blive inddraget i sangvalget, ligesom at det er en del af overvejelserne, at valgholdet i musik kunne spille/optræde.

Udover morgensang og fællessamlinger arbejder vi på at modernisere 9. klasses sidste skoledag, så den bliver endnu mere fællesskabsorienteret. Vi arbejder bevidst med, at der er sammenhæng mellem de traditioner, som eleverne blev mødt med da de startede i skole, og dem som de oplever når de går ud - f.eks. skal eleverne gå gennem en flagallé. 

Styrkelse af elevrådet

Vi har et målrettet fokus på at udvikle og styrke elevrådet. Det har vi bl.a. gjort ved at indføre et forretningsudvalg, som støtter formandskabet i arbejdet. Der er samtidig opsat en postkasse, hvor eleverne har mulighed for at komme med forslag til emner, som de gerne vil have at elevrådet arbejder med.

Elevrådets formandskab holder møde med skolens ledelse ca. otte gange om året, hvor arbejdet i elevrådet og skolebestyrelsen drøftes.

Skolens ledelse og elevrådets formandskab glæder sig også over, at borgmesteren har inviteret elevrådet til en snak, og at elevrådet har fået mulighed for at afholde et af årets sidste elevrådsmøder i skoleåret 2024/2025 i byrådssalen.
Skolens ledelse noterer sig med tilfredshed, at der er en oplevelse af, at de fleste af elevrådsrepræsentanterne er velforberedte, og at de tager arbejdet i elevrådet seriøst.

Inklusion - arbejdet i skolens relationsteam

Kaja Gillesberg-Lassen, Medlem af relationsteamet, deltog i skoleudviklingssamtalen

Virum Skole arbejder på, at alle elever skal være en del af fællesskaber. For nogle elever kan de lidt uforudsigelige rammer i f.eks. et frikvarter bidrage negativt til trivslen i løbet af skoledagen. Derfor har Virum Skole en frikvarters ordning, hvor elever der har svært ved at navigere i de komplekse sociale strukturer, som et frikvarter byder på, et mulighed for at være i rolige strukturerede fællesskaber, hvor aktiviteterne er rammesat af pædagogisk personale. 

Vi vægter også højt, at alle børn gerne skal deltage i den almindelige undervisning. Det kan knibe for nogle elever at finde sig tilrette i. Relationspædagogerne hjælper eleverne med at strukturerer, forstå og agerer på hensigtsmæssige måder i undervisningen og frikvarterer/sfo/klub, så de kan indgå i klassens fællesskaber.

Relationsteamet er i gang med at udvikle en mere forebyggende indsats. Bl.a. kommer medlemmer af relationsteamet forbi alle børnehaveklasser og observerer undervisningen og elevernes interaktion. Observationerne bliver fulgt op af vejledning, hvor der bl.a. er fokus på indretning og strukturering af undervisningen.

Generelt er der gennem de sidste par år kommet mere fokus på observation og vejledning. Medarbejderne efterspørger vejledningen og observation ligesom at relationsteamet også klæder lærere og pædagoger på til at arbejde mere specialpædagogisk med udvalgte elever.

Faglige resultater - herunder ressourcecenteret

Mette Ottar Storm, Medlem af ressourceteamet (matematik), deltog i skoleudviklingssamtalen

Skolens ledelse noterer sig, at elevernes faglige resultater ved afgangsprøverne er meget tilfredsstillende. Skolen er samtidig i gang med en proces under overskriften “Virum Skole sætter tempoet ned”, hvor der bliver sat mere fokus på fordybelse og mulighed for fællesskabsskabende aktiviteter i undervisningen.
Ressourcecenteret arbejder særligt udviklingsorienteret inden for dansk og matematik.

I dansk arbejder vi med at understøtte læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Undersøgelser viser, at læseudviklingen for mange elever går i stå i løbet af mellemtrinet. For at følge elevernes læseudvikling, bruger vi relativt mange ressourcer på at tage alderssvarende læsetest på alle elever i 4.-7. årgang flere gange om året.
Derudover har vi opbygget en god struktur for at finde og støtte ordblinde elever, så de får en god understøttelse i undervisningen og uddannelse i brug af digitale hjælpemidler.

I matematik har vi fokus på at lave undervisning med “lav indstigning”. Det vil sige, at eleverne arbejder med problemorienteret matematik, hvor eleverne oplever, at opgaverne kan løses på mange forskellige niveauer.

Udviklingen af en problemorienteret tilgang til undervisningen foregår gennem co-teaching, hvor ressourcecenterets lærere og matematikfaglæreren sammen planlægger undervisningen.

Notat Skoleudviklingssamtale Virum Skole 2024

1. Formål med samtalen
2. Deltagere ved samtalen
3. Dagsorden for samtalen
4. Notattekst

Dagsorden - Skoleudviklingssamtale forår 2024

Formålet med skoleudviklingssamtalen 

I skoleåret 2022/23 blev skoleudviklingssamtalen obligatorisk jf. Folkeskoleloven. Formålet med skoleudviklingssamtalen er at skabe ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem skolens ledelse og forvaltningen, hvor vi sammen stiller skarpt på skolens situationsbillede og skoleudvikling. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og de udviklingsindsatser, der iværksættes fremadrettet. Skoleudviklingssamtalen skal tage afsæt i, hvordan elevernes læring, dannelse og trivsel bedst styrkes i skole, klub og SFO. 

Under skoleudviklingssamtalen har vi fokus på skolens situationsbillede med fokus på udvalgt data, og hvilken betydning det har for skolens strategiske udvikling. Det er skolen, der har initiativretten til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på, men forvaltningen kan supplere med relevante fælles temaer. 

Der skal if. folkeskoleloven være fokus på de faglige resultater i læsning og matematik, og I kan inddrage resultaterne fra Folkeskolens Nationale Overgangstest og/eller andre faglige resultater. Det er skolen, der udvælger de resultater, de ønsker at drøfte i skoleudviklingssamtalen. 

I dette skoleårs udviklingssamtaler, skal vi som det fælles have fokus på de trivselsindsatser, og udvikling af skolens læringsmiljø med henblik på, at alle elever modtager undervisning tættest muligt på almenområdet. Øvrige indsatser fra årsaftalen kan også inddrages i drøftelserne. 

I samtalen skal der i år inviteres relevante gæster med, der kan være med til at belyse skolens strategiske udvikling. Relevante gæster kan være elever, medarbejdere eller forældre, der enten deltager fysisk, eller som på alternativ vis kommer med et perspektiv i samtalen. 

Efter skoleudviklingssamtalen mailer forvaltningen et kort notat (som I har mulighed for at kommentere på inden offentliggørelse), der skal gøres tilgængeligt på skolens hjemmeside jf. § 2 stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. 

Fra skolen deltog: 

Alle i skoleledelsesteamet 

Fra CUP deltog: 

Mette Rønø (skolechef)
Louise Hjorth-Jensen (skolekonsulent)

Program - Skoleudviklingssamtale 2024

Præsentation og rammesætning v. Mette

Roller og ansvarsområder bordet rundt. 

Program v. Skolelederen

Oprids af valg af temaer, data og gæster i samtalen 

Skolens fokus v. Skoleledelsen

Formålet er, at vi gennem punktet får et fælles overblik over, hvilke indsatser der allerede er i gang på skolen, og hvad de har skabt af værdi. 

1. Hvad har skolen haft af indsatsområder det seneste år?
2. Hvilken værdi har indsatserne skabt?

Hvor er skolen nu? - skolens situationsbillede v. Skoleledelsen og gæster

Formålet er, at vi gennem punktet skaber et fælles billede af skolens situation og sammen bliver klogere på den udvalgte data.

Skolen bedes som forberedelse til mødet udvælge data, som I er mest optagede af, og som belyser skolens situationsbillede. Vi når ikke at drøfte alt data, så udvælg de mest relevante nedslag. Det kan både være noget, I er stolte af, som I gerne vil forstærke eller noget, der kalder på handling. 

Data kan være: 

1. Test i dansk læsning og matematik (obligatorisk)
2. Iagttagelser, fortællinger og oplevet kvalitet mv.
3. Elevernes karakterer ved afslutning af skoleåret 2022-2023
4. Trivselsdata
5. Udvalgt indhold fra Dataarket
6. Evt. andet

Suppler jeres fortælling om, hvor skolen lykkes med at udvikle læringsmiljøer, hvor flere elever trives og udvikler sig, med et eller flere praksiseksempler belyst af relevante gæster.  

1. Hvad har I gjort?
2. Hvordan er det en succes?
3. Hvorfor tror I, det er blevet en succes?
4. Hvilke muligheder ser I for at udvikle på jeres praksissucces?

Hvor skal skolen hen? v. Skoleledelsen

Formålet er, at vi gennem punktet skaber et fælles billede af skolens retning/strategi, og bliver konkrete på handlinger og ledelsesprioriteringer. 

Under punktet fortæller skolen om, hvilke strategiske indsatser de på baggrund af skolens situationsbillede er mest optagede af i skoleåret, der ligger forud. Vi drøfter også, hvilke koblinger der er mellem skolens indsatser og de fælles kommunale indsatser inden for 

elevtrivsel og udvikling af skolens læringsmiljø med henblik på, at alle elever modtager undervisning tættest muligt på almenområdet. Øvrige indsatser fra årsaftalen kan også inddrages i drøftelserne. 

I drøftelsen inddrages også perspektiver omkring ledelseskraft og samarbejde: 

1. Hvordan prioriterer i ledelseskraft omkring indsatserne, så det bliver bæredygtigt?
2. Hvordan kommunikerer I om indsatserne?
3. Hvordan samarbejder I med Skolebestyrelsen og Elevrådet om skolens indsatser?
4. Hvilken støtte har I eventuelt brug for fra forvaltningen eller fra andre, for at I kan lykkes med jeres indsatser?
    

Tjek ud v. Mette

Vi afslutter skoleudviklingssamtalen med, at alle om bordet fortæller, hvad de tager med fra skoleudviklingssamtalen. 

Notat

Læsning
Skolen har evalueret resultaterne fra de nationale test i læsning sammen med Center for Uddannelse og Pædagogik. Virum Skoles resultater ligger generelt over landsgennemsnittet, men skolen er opmærksom på enkelte klasser og grupper af elever, som har behov for ekstra indsatser. På Virum Skole er der en tydelig systematik i evalueringen af elevernes læsning og stavning gennem hele skoleforløbet. Der indtænkes systematiske opfølgende indsatser for elever i læsevanskeligheder. Skolen fokuserer på, at lærerne fortsætter med at lytte til og evaluere elevernes oplæsning på mellemtrinnet og i overgangen til udskolingen, så alle elevers læseudvikling følges systematisk. Dette hjælper også med at vejlede eleverne i frilæsning og i at vælge relevante bøger til fælleslæsning i klasserne.

Resultater
På skoleudviklingssamtalen fortalte skolens ledelse om elevernes høje faglige resultater, skolens høje løfteevne og de positive resultater i den Nationale Trivselsmåling.

Forebyggende indsats – elevfravær
Skolen har udarbejdet en handleplan for tidligt at identificere elever i begyndende bekymrende fravær. Dette betyder, at der nu er en større systematik i at opdage bekymrende fravær i tide. Handleplanen og tankerne bag den blev fremlagt på samtalen.

Tempoet ned
For at skabe endnu bedre trivsel for eleverne har skolen fokus på at sætte tempoet ned og dermed skabe rum for mere fordybelse i læringsprocesserne. Ledelsen fortalte om, hvordan der konkret arbejdes med dette, og hvilke refleksioner de og personalet har haft undervejs. Årgangsteamene har gennem fælles dialoger fundet frem til tiltag, der kan sætte tempoet ned, og ledelsen har italesat denne dagsorden på forældremøder, kontaktforældremøder og drøftet det med skolebestyrelsen.

Lærer- og pædagogsamarbejdet
Der er stort fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Pædagogerne efterspørges i høj grad af lærerne i undervisningen, og årgangens lærere og pædagoger mødes til teammøde hver uge. Et fælles fagligt fokus i samarbejdet er sproglig opmærksomhed, hvor årgangspædagogerne bl.a. arbejder systematisk med sociale kompetencer gennem sprog.

Skoleplanen
Skoleplanen blev gennemgået, og ledelsen fortalte om, hvordan de arbejder med den, bl.a. ved at sætte fokus på den på ledelsesmøder en gang i kvartalet.

Kort version
Virum Skole har evalueret de nationale testresultater i læsning og ligger generelt over landsgennemsnittet, med fokus på systematisk evaluering og støtte til elever med læsevanskeligheder. Skolens ledelse fremhævede de høje faglige resultater, løfteevnen og positive resultater i den Nationale Trivselsmåling. En handleplan for tidligt at identificere og håndtere bekymrende elevfravær blev præsenteret. For bedre trivsel fokuserer skolen på at sætte tempoet ned i undervisningen. Der er et stærkt samarbejde mellem lærere og pædagoger med ugentlige teammøder og fokus på sproglig opmærksomhed og sociale kompetencer. Skoleplanen bliver gennemgået kvartalsvis af ledelsen for at sikre fortsat udvikling.